
Nyheder




Gaslighting er et begreb for den forførelse og manipulation, som narcissister udøver overfor andre. At blive "gasset" er nedværdigende, forvirrende og splitter forhold ad. Det foregår i parforhold, i søskendeforhold, blandt kolleger og ikke mindst på politisk plan. Et kendetegn er strid og konflikt, der fortsætter i det uendelige, personangreb under bæltestedet og ikke mindst en venden op og ned på virkeligheden.
Narcissister der gaslighter andre nægter at se egne løgne og manipulationer, men smider om sig med anklager mod andre. Narcissisten indtager offerrollen og gør alle andre til bødler, egoister og endda forbrydere.
Vi kan blive ”gasset” både som medarbejder, familiemedlem og som gruppe. Og gassen kan komme alle steder fra, fx helt oppe fra præsidentniveau.
I foredraget præsenteres et ”landkort” over den typiske adfærd, så det er nemmere at orientere sig i feltet. Vi ser også på de typiske fællestræk ved narcissistiske skader: Manglende mentaliseringsevne, særlig berettigelse, forbitrelse, magtsyge og aggression. Med hjem får du også viden om, hvordan man bedst hjælper sig selv i forholdet til en gaslighter.


Udbrændthed florerer som en sygdom blandt mennesker, der tager sig af andre mennesker. Vi samler andres tunge energi op, deres mismod og traumer og manglende overskud. At undgå at lade sig påvirke af andre, kan synes kynisk og koldt, men det behøver det ikke være.
Der er lavet en del forskning i, hvordan traumatiske tilstande kan smitte af og vandre fra person til person – kaldet sekundær traumatisering. Det er især noget, medarbejdere i omsorgsfag kender til
I foredraget formidles spændende forskningsresultater på feltet og der sættes spot på det autonome nervesystem og dets interaktion med andre nervesystemer.
Der vil undervejs blive præsenteret øvelser i at arbejde med Selvregulering, en metode til at forblive intakt og sund og dermed undgå udbrændthed. Selvreguleringen er det, der går tabt, når bølgerne går højt og der er for mange tunge sager at bakse med i det daglige. Den indre balance og evnen til at opretholde den er en meget værdifuld kompetence både i jobbet og i livet.
På kurset gives en introduktion til ny psykologisk viden om det autonome nervesystems betydning for trivsel og om den tidlige tilknytning som eksistentiel platform i livet.
Man kan booke enten foredrag eller længere workshop efter behov.


Nervesystemet hænger sammen med angst, depression og stress. Bliv klogere på hvordan.
I dag taler man om ”nervesystemet” som en central spiller i den menneskelige psyke i forhold til trivsel. Men hvordan hænger dette nervesystem sammen med følelser, tanker og kropstilstande?
I foredraget får du både viden og konkrete råd til, hvordan du via nervesystemet kan hjælpe dig selv til mere ro, trivsel og glæde.
Kan bookes ved min 10 deltagere og en projektor.
Radio 24Syv havde mig i studiet tre gange for en psykologisk vinkel på aktuelle temaer (2016). Lyt til programmerne her:
"Kan du egentlig smadre dig ud af sorgen?
Jeg bliver interviewet om fænomenet smadreterapi. Anledningen er filmen Demolition, hvor Jake Gyllenhaal spiller en mand, der forsøger at bearbejde tabet af sin kone ved at smadre genstande fysisk."
Spol frem til 31:30
Varighed ca. 23 min
Anmeldelse af 'Why Kids Kill'
"En fagbog, som politiet fandt på værelset tilhørende Ali Sonboly, den 18-årige tysk-iranske mand, der d.22 juli gik amok og dræbte ni mennesker ved et shoppingcenter i München. Lene dykker ned i psykologien hos skoleskyderne."
Spol frem til 26:40
Varighed ca. 24 min
Terrorangrebet på spillestedet Bataclan i Paris
"Psykoterapeut Lene Bjergland vurderer en traumatiseret rockmusikers mentale tilstand."
Spol frem til 25:45
Varighed ca. 13 min
Hvad klienter og kursister siger
Ualmindeligt empatisk. Særdeles erfaren. Støttende, udviklende og med stor integritet. Det er min oplevelse efter at have gået i terapi hos Lene i tre år. Jeg har jeg lært og opdaget rigtigt meget nyt om mig selv og mine psykologiske mønstre, fået støtte, når jeg havde behov for det og er blevet tilpas udfordret når det var dét, jeg havde behov for. Jeg kan klart anbefale Lene som terapeut.
Kenneth, Tekstforfatter og psykoterapeut

Ved hjælp af Lenes skarpsindighed og opmærksomhed på min krops signaler, formåede hun at hjælpe mig ud af mit traume som har påvirket mig det meste af mit liv. Forståelsen af at lytte til min krop i svære situationer og bruge de redskaber hun har givet mig med, har skabt en hel ny tilgang til mit liv der bringer mig så meget energi og glæde. Jeg er dybt taknemmelig over at Lene har kunnet hjælpe mig igennem det, som først virkede uovervindeligt.
Christina, Biolog

Lene er empatisk, lyttende og forstående.
Lene er nærværende.
Lene er det første menneske jeg har mødt som egentlig lytter og forstår, jeg er 49 år gammel.
Jeg kalder hende “Den kloge kone”, hun kan sætte ord på mine følelser når jeg ikke selv kan.
Lene har givet mig mange Aha oplevelser og givet mig en forståelse for mig selv.
Lene ser med det samme hvis jeg “ikke er tilstede”, med simple greb får hun mig frem og være nærværende.
Jeg kan møde op til en session og være “helt væk”, når den er slut kan jeg mærke mig selv igen, farver står klarere og mine tanker skarpere.
Jeg har anbefalet Lene til flere bekendte og nævnt hende i facebookgrupper.
Allan

“Jeg startede i terapi hos Lene pga. arbejdsrelateret stress. Med sin åbenhed og måde at møde mig præcis, hvor jeg er, har jeg fået åbnet for et større arbejde med selvværd og traumer. Jeg har lært at arbejde med min fortid på en værdig og selvelskende måde. Lene tager altid udgangspunkt i, hvor jeg er i livet, og skaber en tryg ramme til at erkende egne mønstre og få værktøjer til at arbejde videre.”
Katrine, Gymnasielærer
