Gaslighting, narcissisme og hungeren efter magt

Et nyt begreb florerer i dansk sprog. Gaslighting er importeret fra USA, hvor Charles Boyer overfor

Ingrid Bergmann i filmen ”Gaslight” fra 1944 spiller ægtemanden, der søger at få magt over sin

hustru. Han skruer op og ned for gastilførslen til huset, så lamperne lyser med variabel styrke.

Hans kone bliver skør i hovedet og ved ikke hvad hun skal tro, for manden benægter enhver rolle i

spillet, men skubber hende længere og længere ud på tvivlens og selvusikkerhedens skråning.

Begrebet for grov manipulation, løgn og venden virkeligheden på hovedet er nyt, men dynamikken

bag er ikke. Når ægtefæller, politikere, chefer osv folder deres magtbegær ud, kan vi råbe

GASLIGHTER efter dem og dermed bedre pinpointe adfærden, der ellers kan være svær at se klart.

Sprog skaber lys og klarhed i de psykologiske spil, ligesom ”fortrængning”, ”neurose” og ”det

ubevidste” overleveret fra Freud, skabte en opmærksomhed på menneskers følelsesliv. Giv trolden

navn og den bliver mere synlig og genkendelig

Manipulation er det mest synlige træk og det vi hurtigt møder en relationen med en ”gasser”. Den

bruges til at sætte narcissisten i et fordelagtigt lys og som et stakkels offer, hvis en konflikt opstår –

og det gør den, for narcissisten skaber uvilkårligt kriser i sit samspil med andre.

Hvorfor er det så typisk for gaslighteren at vende virkeligheden på hovedet?

Det er det, fordi de alle har en dyb overbevisning om, at ”verden står i gæld til mig. De andre

skylder mig noget, for jeg har fået for lidt”. At snyde, manipulere og fornedre andre er i narcisstens

øjne kun et forsøg på en smule udligning i deres indre regnskab mellem selv og verden. Således

forsvinder det nederdrægtige – for dem selv - i deres opførsel, for handlingerne retfærdiggøres via

dette subtile regnskab.

Det farlige ved narcissister, der bruger gaslighting er, at deres regnskab aldrig gøres op, hvorfor de

aldrig ændrer adfærd. Ved konfrontationer og krav om at tage ansvar osv står de helt blanke og

uforstående. Presser man dem, får man en ny krise, hvor offer-bøddel dynamikken igen vil køre, -

med modparten som bøddel. Narcissisten slipper aldrig offerrollen.

Dynamikken i den farlige adfærd ses på arbejdspladser, hvor chefen skaber forvirring og kaos i en

afdeling, i ægteskaber, hvor den ene kører rundt med den anden eller i familier, hvor børnene er

meget nemme ofre for en forstyrret adfærd hos forældrene.

Afhængigt af hvor vi træffer på dem, kalder vi dem forskellige navn: Egoister, der alene har egne

interesser for øje, asociale banditter kaldes de, når kaosset breder sig og kløfter opstår mellem dem,

der er for og dem, der er imod. Hustyranner er et andet prædikat. I nyere tid har hele kloden måttet

lære noget om narcissisme for fuld udblæsning, da også et præsidentembede kunne besættes af en

af slagsen.

Et eksempel fra dagligdagen:

Peter er en lokal håndværker, der hyres til at skifte taget på et skur og erstatte rådden

træbeklædning med ny. Fra starten fremhæver han sig selv som den trofaste og omhyggelige

tømrer, der aldrig snyder nogen i modsætning til hans kolleger. Jeg får derfor også et godt tilbud på

arbejdet. Hans måde at kommunikere på, når han skal fortælle om processen med nye spær,

tagpap, beklædning osv er dog forvirrende og giver mig følelsen af at være dum og anstrengende.

Det er som om han nyder at forvirre mig med sine forklaringer, humor og drilleri.

Det lykkes mig ikke, at få klarhed over, hvad hans arbejde vil bestå i, er nærmere forvirret og føler mig dum.

Det varer ikke længe, før den første ekstraregning kommer til indkøb af materialer. Peter lader mig

forstå, at han jo ikke har råd til at give mig alt muligt gratis. Og han kunne jo ikke vide

vedafgivelsen af tilbud, at han også ville få brug for bla bla. Nej nej, det er klart, han ikke skal

forære mig tingene, men jeg synes alligevel…

Efter flere efterregninger, der opkræves løbende, er arbejdet ikke færdigt. Et hjørne i skuret har

rådne vægplanker, men det mener Peter ikke er hans problem. For den betaling jeg har givet ham,

var der ikke indberegnet udbedring af rådne vægge i skuret. Det havde ellers høj prioritet, da jeg

først henvendte mig til ham, men dette er borte og glemt.

Stemningen mellem os bliver mindre og mindre venskabelig, som tiden går, uden at de sidste lister

sættes op og det rådne hjørne står og glor. Det bliver til gengæld mere og mere synd for Peter, som

jeg behandler ham. Han sætter trumf på ved at konkludere, at jeg glemmer at betale mine

regninger med vilje. Nu er jeg blevet den grimme, bødlen eller krænkeren, mens hans selv er et

uskyldigt offerlam.

Med forbløffelse står jeg med mit rådne hjørne i skuret og tænker over det cirkus, jeg har været en

del af. For sent lugtede jeg gassen, men kunne til sidst grine af hans forsøg på at udlægge mig som

dårlig betaler.

Det vi skal være opmærksomme på…..

Har man været ude for manipulation i en grad, så det føles som om, verden er vendt på hovet og

sort er blevet hvidt, er det vigtigt at stoppe op og se nøjere på dynamikken. Desværre er det ofte

sådan, at den det går ud over, føler sig mere og mere forvirret og med en voksende tvivl på egen

dømmekraft.

Skyldfølelse, vrede og afmagt er også følelser der dukker op. Mere betegnende for dynamikken er

crazy-making, for når den stærkeste i relationen insisterer på at verden er omvendt, bliver offeret

ramt dybt i maven. Det er ikke blot relationen til gaslighteren, der står på spil, men selve ens

virkelighedsopfattelse og i videre forstand selvværd og selvforståelse.

Er gaslighteren en person med større autoritet eller magt end en selv, kan det være svært at sige

fra. Kender man strukturen i denne form for narcissisme, er det en stor hjælp i forhold til at vælge

sin egen vej i det.

I mit foredrag om gaslighting fokuserer jeg på, hvordan man bedst forholder sig, hvis man er i

relation til denne type menneske. Vi kigger også under hovedskallen på narcissisten for bedre at

kunne forstå, hvorfor personen opfører sig som han/hun gør.